Fagulhando betyder 'gnistrende' eller 'funklende'. Det er et smukt og billedligt ord, der ikke ofte findes i hverdagssprog eller mange sange.
I sangen bruger Vanessa da Mata ordet til at beskrive et maleri af Klimt, 'Kysset', som "fagulhando em cores" (gnistrende i farver). Det skaber et levende billede af et forhold, der er fuld af liv, passion og farve, og som modstår tidens tand.
Brasilianske Vanessa da Mata går direkte til sagen her: Folk taler alt for meget vrøvl om kærlighed. Hun synger, at hun voksede op med vittigheder og advarsler om ægteskab og det at flytte sammen – eller som hun kalder det med det lidt gammeldags brasilianske ord, amasiar (at leve papirløst sammen). Venner og familie sagde, at overgivelse var et svaghedstegn (se entregar seria fraquejar). Men hendes svar? At give op på forhånd er det værste, man kan gøre. Sangen kaster sig ud på dybt vand med et simpelt, gentaget te amo (jeg elsker dig), selvom tvivlen nager om, hvad der sker, hvis tiden ændrer dem, og romancen falder fra hinanden.
Hun finder dog det helt store skyts frem for at jage frygten væk. De to elskende er ikke bare et tilfældigt par; de er som Gustav Klimts berømte maleri Kysset ('O Beijo'), der gnistrer af farver og nægter at falme. Slutbilledet er vidunderligt uprætentiøst midt i al den kunsthistorie: to lykkelige gamle mennesker, der holder hinanden i hånden en solrig eftermiddag (dois velhos felizes de mãos dadas numa tarde de sol). Ingen kynisme, bare stædig romantik.