Muurareita betyder 'murere'. Det er et interessant ord, fordi det er flertalsformen af 'muurari' (murer), og det bruges i sangen til at beskrive, hvad barndomsdrømme kan ende med at blive til i voksenlivet.
I sangen synger Anssi Kela om, hvordan de som børn drømte om at ændre verden, men endte med at blive "muurareita" (murere) og andre almindelige erhverv. Det er en melankolsk, men relaterbar kommentar til livets gang og de uforudsete veje, vi tager.
Sangen følger en gammel skoleklasse, hvor tidligere klassekammerater bliver genkendt gennem deres særheder og drømme. Kristian lavede engang en gud med snus under loftet og prøver stadig at få overskæg. Susanna, som fortælleren måske elskede, barberede hovedet og bor nu sammen med en kvinde. Nummelin sidder stadig alene i hjørnet med de samme briller, mens Roope, som fortælleren misundte, ender med at få bukserne ned om anklerne på dansegulvet. Det er både morsomt og lidt nådesløst.
Omkvædet ser på forskellen mellem ungdommens store planer og voksenlivets helt almindelige jobs: „Meidän piti muuttaa maailmaa“ [Vi skulle forandre verden]. I stedet blev de murere, taxachauffører, skomagere, læger, embedsmænd og enlige mødre. Når de tager studenterhuerne på, føler de sig for en stund som konger, men fortælleren indrømmer også: „Enkä minä ainakaan / Mistään tiedä paskaakaan“ [Jeg ved i hvert fald ikke en skid]. Til sidst er der en gammel ven, Vuorinen, som før kunne tale i timevis, men nu kun kan sige: „Oli kiva nähdä“ [Det var rart at se dig]. Sangen gør gensynet med fortiden både komisk, pinligt og meget menneskeligt.