Kananlihalla betyder bogstaveligt talt 'på kyllingekød', men det er et idiom, der bruges til at beskrive at have gåsehud.
I sangen synger JVG om en fest i et parcelhus, hvor 'tytöt kananlihalla' (pigerne får gåsehud). Det er et levende udtryk, der maler et billede af spænding eller kulde, og det er en sjov måde at lære et almindeligt finsk idiom på.
“Huominen On Huomenna” betyder “I morgen er i morgen”, og JVG med Anna Abreu gør titlen til en hel festfilosofi: bekymringerne kan vente. Teksten hopper mellem strandstole, sand i lommerne, margaritaer og musik så høj, at hele byen ved, hvem der fester. Linjen “Ei välii mis päin oot beibi meil on bileet” [Det er lige meget, hvor du er, baby, vi holder fest] siger det ligeud. Der er sangria, tequila og ansigtsmaling, og nogen spilder drinks i fortællerens skød. Det er sjovt, lidt kaotisk og meget specifikt, især når han konstaterer, at våde bukser og andres drillerier bare hører natten til.
Andet vers flytter festen hjem i forældrenes hus, mens de er på ferie. Her bliver ungdommen beskrevet som noget, man næsten med vilje spilder: “Nuoruus on nuoruuden tuhlaamista” [Ungdom er at spilde ungdommen]. Ingen vil tænke på konsekvenserne, selv om hovedpine og dårlig morgen allerede ligger og venter. Omkvædet gentager “Huominen on huomenna, vaik oltais jo sen puolella” [I morgen er i morgen, selv om vi allerede skulle være på vej ind i den], som om man kan skubbe morgendagen lidt længere væk med høj musik, whisky-cola og en tur på stranden ved daggry. Det er en festlig, fjollet og ret overdrevet hyldest til at leve i natten, mens man lader i morgen passe sig selv.