Kinderspiel betyder bogstaveligt talt "barnespil" eller "børneleg". Det er et interessant ord, fordi det bruges metaforisk i sangen.
I sangen synger Dota Kehr: "Nun aber, da das Kinderspiel beendet, Begreifen wir, dass es der letzte war" (Men nu, da barnespillet er slut, forstår vi, at det var det sidste). Her refererer "Kinderspiel" til en uskyldig, måske naiv, fase af et forhold, der nu er forbi, og som de indser, var deres sidste chance.
Forestil dig to mennesker, der kredser om hinanden en hel sommer, men er alt for stolte til at sige noget. I »Kurzer Epilog« synger Dota Kehr og Rainald Grebe om den form for stædighed, der ender med at ødelægge det hele. Teksten åbner med en fantastisk lille detalje om tysk høflighed: »Du hast mir bis zuletzt noch 'Sie' gesagt und schwiegst per 'du'« (Du sagde 'De' til mig til det sidste og tav på 'du'-form). De holder en formel distance udadtil med det tyske høflighedspronomen »Sie«, mens den tavse, intime spænding mellem dem skriger på det uformelle »du«.
Sangen viser et absurd spil, hvor begge lader som ingenting: »Kein Wort aus deinem Mund, du hattest Zeit / Kein Ton aus meinem, denn ich hatte Ehre« (Ikke et ord fra din mund, du havde tid / Ikke en lyd fra min, for jeg havde ære). Hun ler med andre og modtager uønskede komplimenter for at skjule, at hun ville følge ham »in die Unendlichkeit« (ud i uendeligheden). Først da legen er slut, indser de, at de spildte en stor sommer »mit dummer Hand« (med en tåbelig hånd). Lige så snart han går, begynder regnen, og sangen slutter med den barske erkendelse af, at man sjældent møder dem igen, som var skabt til én.