Cuscră er et interessant ord, der betyder 'medmor' eller 'svigermor' i en specifik kontekst. Det refererer til den relation, der opstår mellem forældrene til et ægtepar.
I sangen bruges ordet gentagne gange, da fortælleren henvender sig direkte til den anden forælder, hvis barn er blevet forelsket i hendes eget barn. Det er et centralt ord, der definerer hele sangens tema om familiebånd og ægteskab.
Forestil dig en moldovisk bryllupsfest, hvor gommen og brudens mødre mødes over et godt glas vin. Det er præcis den samtale, moldoviske Lia Taburcean folder ud i denne humørfyldte folksang! Ordet cuscră betyder noget helt særligt på rumænsk: det er den betegnelse, to forældrepar bruger om hinanden, når deres børn bliver gift (på dansk har vi slet ikke et ord for det svigerforældre-forhold). Sangeren henvender sig direkte til sin nye cuscră og beder med et glimt i øjet om forladelse for, at hendes søn har stjålet den andens skat: "Cuscră, ia și de mă scuză / Că băiatul meu comoara ți-o furat" (Svigerinde, tag og tilgiv mig / For min dreng har stjålet din skat). Men hun lover straks, at moderen ikke vil fortryde det, for knægtens far har personligt oplært ham i, hvordan man elsker en kvinde ordentligt.
Resten af teksten er en herlig, ublu omgang skamros af både sønnen og svigerdatteren. Sønnen Ion bliver beskrevet som en sand arbejdshest, der knokler løs, selv når han var til fest dagen før, og han kender kunsten at tie stille på de rigtige tidspunkter. Han er en mand, der vender mønter til sedler: "Dacă cheltuie un bănuț, să știi că mâine aduce un leu" (Hvis han bruger en øre, så vid, at han i morgen bringer en leu hjem — leu er Moldovas og Rumæniens valuta). Men bruden Maria får mindst lige så mange roser! Sangeren slår fast, at svigerdatteren ville tage guld ved enhver husmoderkonkurrence ("concurs de gospodine"), og smider den ultimative selvironiske kompliment: pigen minder jo så meget om hende selv! Det er en festlig hyldest til to familier, der smelter sammen med lige dele stolthed og drilleri.