Gezginci beskriver en person eller sjæl, der hele tiden søger videre og ikke vil slå sig ned. I sangen optræder ordet i udtrykket “gezginci ruhumuz”, altså “vores omstrejfende sjæl”, som giver teksten en fri, ungdommelig og poetisk følelse.
“Hep Yaşın 19” er en direkte og lidt fræk kærlighedssang. Fortælleren udfordrer den anden: “Hadi bana sor” [spørg mig bare], for han vil gerne forklare, at kærlighed måske ikke burde være så svær. Han siger også: “Senden başka yok bildiğim yol” [jeg kender ingen anden vej end dig]. Det er en stor erklæring, næsten så stor at man får lyst til at spørge, om han virkelig har tænkt sig om. Samtidig deler de en “gezginci ruh” [en omvandrende, rejselysten sjæl], som en dag måske holder op med at fare omkring.
Omkvædet gør personen til et billede på evig ungdom: “Ne güzel şeysin sen, hep yaşın 19” [hvor er du dog skøn, du er altid 19 år]. Det behøver ikke betyde en bogstavelig alder. I sangens egne billeder er 19 snarere en tilstand af friskhed, frihed og ungdommelighed. Men tiden er stadig alvorlig: “Bugün var yarın yokuz” [i dag er vi her, i morgen er vi væk]. Derfor kommer omkvædets enkle invitation: “Gel yanıma sar beni” [kom hen til mig og hold om mig]. Sangen vælger altså nærhed nu, sandheden når det gælder, og en smule stædig stolthed, selv når der bliver færre mennesker omkring dem, som græder.