Espinas betyder "torne" og bruges både om de skarpe pigge på en plante og billedligt om smertefulde oplevelser. I sangen synger Natalia Lafourcade om at trække torne ud fra hjertets dyb, et stærkt billede på at bearbejde gamle sår og følelsesmæssig smerte.
Forestil dig at bære en person med dig hele vejen ned i rødderne på dit væsen. Det er præcis, hvad mexicanske Natalia Lafourcade synger om i sit poprock-nummer Hasta La Raíz. Hun lægger ud med at krydse floder og jungle, mens hun fjerner torne fra hjertet: "Cada día sigo sacando espinas de lo profundo del corazón" (Hver dag bliver jeg ved med at trække torne ud fra bunden af hjertet). Hun renser ud i sine minder med hellig røg om natten, men uanset hvor langt hun flygter væk eller gemmer sig bag bjerge og sukkerrørsmarker, er der én person, hun simpelthen ikke kan eller vil give slip på.
Hovedbudskabet er det faste løfte i omkvædet: "Yo te llevo dentro hasta la raíz" (Jeg bærer dig indeni helt ned til roden). Hun kalder den anden for "mi rayo de luna" (min månelysstråle), og hun slår fast, at uanset hvor meget hun selv vokser og forandrer sig, forsvinder mindet aldrig. Hver gang hun ser en grå sky eller skriver et navn i det hvide sand, dukker personen op igen. Det hele bliver samlet under huden som et indre væv af tvivl og levede øjeblikke: "Son la clave exacta de este tejido que ando cargando bajo la piel" (De er den præcise nøgle til det her væv, jeg går rundt og bærer under huden). Det er en varm og stædig sang om rødder, man aldrig kapper over.