Landaus betyder "barnevogne" og er et mere poetisk og lidt gammeldags ord for vogne, som forældre skubber deres babyer i. I sangen ser fortælleren forelskede par, der skubber barnevogne langs Seinen, hvilket skaber et varmt og levende billede af hverdagslivet i Paris.
I “Encore Une Fois” (“Endnu en gang”) synger Patrick Bruel om at turde elske efter et brud. Kærligheden er faldet på jorden, og hjertet har allerede været brugt, men fortælleren opdager, at han ikke længere er så naiv som før: alligevel elsker han den nye person, som om hun var den første. Linjen “C’est beau, c’est con, ouais, c’est la vie” [Det er smukt, det er dumt, ja, sådan er livet] er dejligt ligefrem. Og “faire une affaire” [gøre en god handel] lyder som en spøgefuld måde at sige, at den anden får et hjerte med erfaring, ikke et helt ubrugt et.
Omkvædet vender tilbage som et løfte: “Encore une fois, encore plus fort” [Endnu en gang, endnu stærkere]. De siger måske aldrig mere, men kærligheden viser sig at være stærkere end både fornuft og gamle beslutninger. I det næste billede går de langs Seinen i Paris, mens andre par skubber barnevogne. De er mærkede af deres tidligere historier og ved, at de ikke er de samme udenpå, men indeni føler de sig stadig som teenagere. Han kærtegner hendes ryg, de har ikke travlt, og de lader vinden bestemme, hvor de ender. Det er en varm og lidt fræk sang om at give kærligheden én chance mere, selv når man troede, man var færdig med den.