Incanto betyder 'fortryllelse' eller 'magi'. Det er et smukt og poetisk ord, der ikke er en del af hverdagssproget, hvilket gør det mindeværdigt.
I sangen bruges det til at beskrive den søde fortryllelse af morgenen i Portofino, hvor havet bragte kærligheden til sangeren. Det fanger den romantiske og drømmende stemning perfekt.
Forestil dig en stille morgen ved den italienske kyst, hvor havet pludselig bringer den store kærlighed med sig. Det er præcis den historie, Andrea Bocelli synger om i denne klassiske kærlighedssang. Han tager os med til den lille havneby Portofino, hvor skæbnen spillede ham et puds: "Lo strano gioco del destino / A Portofino m'ha preso il cuor" (Skæbnens mærkelige spil / I Portofino tog det mit hjerte). Sangen blander engelsk og italiensk, og teksten handler om de øjeblikke, der brænder sig fast for altid.
Når han lukker øjnene, ser han det hele for sig igen: en bid af himlen, et elsket ansigt og "la tua bocca da baciar" (din mund at kysse). Man kan næsten mærke lettelsen i linjen "Non è più triste il mio cammino" (Min vej er ikke længere trist). Kærligheden fjernede det tunge i hverdagen, og mindet om de kys forsvinder aldrig. Det er ren, uforfalsket romantik på italiensk vis, hvor et enkelt møde ved vandet ændrer alt for den, der stadig tør tro på drømme.