Musa betyder 'muse'. En muse er traditionelt en gudinde, der inspirerer kunstnere, digtere og musikere.
I sangen personificerer Andrea Bocelli musikken som sin muse. Han synger: "È una Musa che ci invita a sfiorarla con le dita" (Det er en muse, der inviterer os til at røre ved den med fingrene), hvilket smukt beskriver, hvordan musikken inspirerer og lokker ham til at skabe.
Ved første lyt lyder "Vivo Per Lei" måske som en helt klassisk, intens kærlighedsduet mellem Andrea Bocelli og Giorgia. Men hvem er den her mystiske kvinde egentlig? Svaret gemmer sig i teksten: Det er slet ikke et menneske, men musikken selv. Bocelli synger, at hun får sjælen til at vibrere ("mi fa vibrare forte l'anima"), og at hun flyttede ind i ham fra det øjeblik, han mødte hende. Giorgia beder lytteren om ikke at blive jaloux ("non esserne geloso"), for musikken tilhører alle, der har et konstant behov for den; som et tændt stereoanlæg på værelset hos en ensom person.
Sangen beskriver musikkens fysiske kraft med nogle ret kontante billeder. Bocelli kalder hende en muse, man rører ved gennem et klaver, og Giorgia påpeger, at hun nogle gange slår én i hovedet, men som et slag, der aldrig gør ondt ("È un pugno che non fa mai male"). Musikken tvinger dem til at rejse fra by til by og lide en smule, men den holder også døden på afstand ("La morte è lontana"). De synger begge lige ud, at de ikke har nogen anden udvej ("non ho altra via d'uscita"), for musikken er det eneste, de aldrig har svigtet. Selv hvis der fandtes et ekstra liv, ville de leve det for hende.