Mannenhart betyder bogstaveligt "mandehjerte" og er et sammensat, billedligt ord, som ikke bruges i hverdagssprog på samme måde som hjerte alene.
I sangen beskriver det mandens følsomme indre, som gemmer sig bag en hård facade. Når han beder om, at man "prikker igennem" ham, viser det, at hans mannenhart også kan blive såret.
I “Mannenharten” synger BLØF og Nielson om en mand, der har svært ved både at tie stille og at lytte. Når han tier, har han faktisk meget på hjerte: “Als ik zwijg, wil ik zoveel zeggen” [Når jeg tier, vil jeg sige så meget]. Når han taler, glemmer han til gengæld at høre efter, fordi han ikke kan gøre begge dele på én gang. Det er en ret sjov og selverkendende forklaring, især når han indrømmer, at han nogle gange glemmer et kompliment, selv om den anden er “den sødeste”.
Omkvædet leger med billedet af en mand, der ser hård ud udefra, men har noget sårbart indeni: “Van buiten lijk ik hard, maar prik er eens doorheen” [Udefra ser jeg hård ud, men prik hul på mig]. “En mand af sten” er altså ikke bogstaveligt en statue. Det betyder, at hans ansigt eller opførsel kan virke lukket, mens hans “mannenhart” [mandehjerte] kan blive såret. Han siger også, at han både er “een jochie en een vent” [en lille dreng og en voksen mand]. Det gør sangen varm og lidt fræk: Den voksne mand prøver at være stærk, men drengen i ham bliver stadig distraheret, glemmer opmærksomheden og har brug for at blive set ordentligt.