Omarm Lyrics in Danish by Bløf

Zeven zeeën betyder bogstaveligt "de syv have" og er et poetisk udtryk for hele verdens have eller verden som helhed. I sangen bliver det endnu mere billedligt, når fortælleren beder om at omfavne "m'n zeven zeeën": hele hans store, vilde og grænseløse verden.

I “Omarm” beder en jeg-person sin elskede om at gå med uden at føre ham eller hende et bestemt sted hen. Det handler mindre om en rejse på et kort end om en indre bevægelse: “Hoever je gaat / Heeft met afstand niks te maken” [Hvor langt du går, har ikke noget med afstand at gøre]. Han ved ikke helt, hvorfor han vil væk, men impulsen rammer ham hårdt og bliver ved. Derfor står han med “een uitgestoken hand” [en udstrakt hånd], som en direkte invitation: “Lief, ga dan mee / En omarm me” [Skat, så gå med / Og omfavn mig].

Det fine og lidt vilde er, hvad han beder den anden om at omfavne: “Omarm m’n lijf en leden / Omarm m’n waanideeën” [Omfavn min krop og mine lemmer / Omfavn mine vrangforestillinger]. Altså ikke kun den pæne eller fornuftige side, men hele personen, også fortiden og de store indre forestillinger: “Omarm heel mijn verleden / Omarm m’n zeven zeeën” [Omfavn hele min fortid / Omfavn mine syv have]. “De zeven zeeën” betyder her et billede på alle verdens have og på noget meget stort og fjernt. Samtidig indrømmer teksten, at fornuften ikke styrer det hele. At gå dybt har “met denken niets te maken” [ikke noget med at tænke at gøre], og retningen viser sig næsten i mørket. Den sidste linje, “Hoe recht je staat / Heeft met zwaarte niets te maken / Hoogstens met de wind” [Hvor rankt du står, har ikke noget med tyngde at gøre, højst med vinden], giver sangen en let, næsten skæv afslutning: Man holder sig oprejst, fordi noget bevæger sig omkring én, ikke fordi verden er enkel.