S'acharner betyder at forfølge, insistere eller blive ved med noget med stor intensitet, ofte selv når det gør ondt eller virker nyttesløst.
I sangen synger Indila "Pourquoi s'acharner? Tu recommences!" ("Hvorfor blive ved? Du begynder igen!"), og bruger ordet til at udtrykke frustration over en kærlighed, der hele tiden vender tilbage trods smerten.
Forestil dig at vandre helt alene rundt i Paris' undergrundsbane, mens hjertesorgen banker i brystet. Det er lige præcis den scene, franske Indila kaster os ud i med pophittet Dernière Danse. Hun kalder sin smerte for "ma douce souffrance" (min søde lidelse), og ærlig talt, det er en ret dramatisk måde at beskrive kærlighedssorg på! Hun synger også: "Sans lui je suis un peu paro" (Uden ham er jeg lidt paranoid). Ordet paro er herlig fransk slang for paranoïaque (paranoid). Hun føler sig lille og ubetydelig, mens hverdagen omkring hende bare er tom staffage: "sans toi ma vie n'est qu'un décor qui brille / Vide de sens" (uden dig er mit liv bare en kulisse, der skinner / Tom for mening).
Hvad gør man så, når alt gør ondt? Man danser det væk, selvfølgelig. En allersidste dans for at glemme det hele: "Une dernière danse / Pour oublier ma peine immense" (En sidste dans / For at glemme min enorme smerte). I stedet for at give op, vælger hun at trodse uvejret. Hun synger "Je remue le ciel, le jour, la nuit / Je danse avec le vent, la pluie" (Jeg sætter himlen i bevægelse, dag og nat / Jeg danser med vinden, regnen), overgiver sig til storbyens larm og letter fra jorden. Det er mørkt, men samtidig fyldt med stædig viljestyrke, når hun kalder sig selv "une enfant du monde" (et verdensbarn) og flyver væk fra smerten.