Liniștea betyder 'stilheden'. Det er et smukt og poetisk ord, der fanger en dyb følelse af ro og fred.
I sangen synger Iuliana Beregoi: "Vreau să aud cum sună liniștea" (Jeg vil høre, hvordan stilheden lyder). Dette udtryk er særligt interessant, da det personificerer stilheden og giver den en lyd, hvilket skaber et drømmende og eftertænksomt billede af at finde fred i en andens nærvær.
Iuliana Beregoi synger om et helt særligt sted uden blæst, hvor regnen ikke engang rører jorden: Te port acolo, unde nu e vânt / Unde nici ploaia nu se atinge de pământ (Jeg tager dig med derhen, hvor der ikke er nogen vind / Hvor ikke engang regnen rører jorden). Sangen kredser om den intense tryghed, man finder hos en anden, når verden larmer for meget. Hun beskriver en kontakt, hvor ord næsten er overflødige: Te strig fără glas / Nu trebuie să îmi răspunzi (Jeg kalder på dig uden stemme / Du behøver ikke at svare mig). Det er følelsen af at være så tæt på en person, at hjertet slår som en ild indeni, mens man bare vil finde fred sammen.
Det centrale ønske i nummeret er at mærke den ro, den anden person giver: Vreau să aud cum sună liniștea / Din pieptul tău știu cum bate inima (Jeg vil høre, hvordan stilheden lyder / Fra dit bryst ved jeg, hvordan hjertet slår). Hun bruger stærke billeder af at kramme så tæt, at man ser skyerne helt tæt på, mens den anden forvandler mørket til lys som en stjerneregn: Ești ploaie de stele când în suflet e noapte (Du er en stjerneregn, når der er nat i sjælen). Det er en fin popballade om at lukke øjnene, løbe jorden rundt i tankerne og finde absolut ro i en andens arme.