Estremecer betyder at få nogen til at skælve eller ryste, ofte på grund af stærke følelser. I sangen siger fortælleren, at hans eget blod får ham til at skælve, hvilket giver kærligheden en intens og næsten fysisk kraft. Det er et levende og poetisk ord, som man ikke møder i alle sange.
Los Ángeles Azules fra Mexico synger om en kærlighed, der er umulig at slippe. Fortælleren længes efter at se personens øjne igen og kysse de røde læber: “Amor, amor, amor” [“Kærlighed, kærlighed, kærlighed”]. Spørgsmålet “¿Cómo te voy a olvidar?” [“Hvordan skulle jeg kunne glemme dig?”] bliver gentaget, fordi svaret næsten siger sig selv: Alt minder ham om personen. Han ser dem i en rose og mærker dem i hvert åndedrag. Det er stort og en smule overvældende, men også meget enkelt: Den savnede er blevet blandet ind i hele hans hverdag.
Billederne bliver endnu mere personlige, når han siger “Si besando la cruz estás tú” [“Hvis du er der, når jeg kysser korset”] og “Rezando una oración estás tú” [“Hvis du er der, når jeg beder en bøn”]. Selv hans bønner fører tankerne tilbage til personen. Han siger også, at kærligheden sidder fast i hjertet, har fyldt sjælen og løber gennem hans årer. Derfor lyder sangens stærkeste idé næsten som en umulig opgave: Han prøver ikke at glemme en bestemt person, men en person, han oplever overalt, i naturen, i troen og i sin egen krop.