Boso betyder 'barfodet'. Det er et simpelt, men stærkt ord, der fremkalder en følelse af frihed og forbindelse til jorden.
I sangen synger Zakopower om at give slip på materielle ejendele og vende tilbage til en mere grundlæggende tilstand. At gå 'boso' symboliserer denne frigørelse og en tilbagevenden til naturen, hvilket gør det til et centralt og meget poetisk billede i teksten.
I “Boso” forestiller Zakopower sig en bunke glemte ting: en ubrugt frakke, en hullet frakke, en slidt sko, et glemt tørklæde og en paraply, der er blevet væk. Tingene ligger gemt væk, men i teksten får de næsten deres eget liv: “Każda rzecz / O czymś śni” [Hver ting drømmer om noget]. De vil stadig være moderne, før de stille forsvinder. Det er både lidt morsomt og lidt trist, at tøjet og tingene længes efter at blive brugt igen.
Så bliver billedet større. Tingene vokser til en bunke, og hver af dem vil med “na drugą stronę” [til den anden side]. Fortælleren siger, at først når Gud kalder, vil han sige farvel til alt det, han ejer: “Pójdę boso” [Jeg går barfodet]. Når dørene lukkes bag ham, tager han ikke noget med sig. Sangen bruger altså barfodet som et enkelt, stærkt billede på at forlade verden uden frakken, skoene, uret eller alle de andre ting, man har samlet. Det polske ord “boso” betyder helt konkret “barfodet”, og omkvædets gentagelse gør beslutningen næsten ceremoniel: Til sidst er der kun mennesket, vejen og ingenting at bære.