잔상 [jansang] betyder et "efterbillede", altså det synsindtryk der bliver hængende, efter at noget er forsvundet. I sangen beskriver 잔상으로 남아 [jansang-euro nama], hvordan illusionen bliver tilbage som et efterbillede i hans sind, hvilket giver ordet en drømmende og lidt hjemsøgende følelse.
I denne sang inviterer fortælleren en helt særlig person ind i sit eget private rum, selv om han ikke ved, om mødet er virkeligt eller en drøm. Han kalder hende sin “hallucination” [hallucination] og sin “fantasia” [fantasi], fordi hun pludselig dukker op og forsvinder igen, når han lukker og åbner øjnene. Han kan stadig huske hendes åndedrag, der hviskede ved hans øre, og synet af hende bliver hængende som et efterbillede. Den engelske linje “It’s real, 꿈이래도” [Det er virkeligt, selv hvis det siges at være en drøm] viser hans desperate behov for at tro på oplevelsen.
Det sjove og lidt kaotiske er, hvor hurtigt han går fra eufori til panik: Hun er hans “utopia” [utopi] og hans “one and only special area” [eneste særlige sted], men hun forsvinder uden forklaring og efterlader ham med et bankende hjerte, der bevæger sig “like drums” [som trommer]. Han beder hende komme tilbage “one more time” [én gang til] og vise sig foran ham igen. Selv et øjeblik, hvor deres blikke mødes, føles som et mirakel, men sangen slutter ikke med sikkerhed. Hun gør ham ondt, smiler som om intet er sket og bliver ved med at være en forførende, forvirrende hallucination.