Divague kommer fra verbet "divaguer", som betyder at vandre, forvilde sig eller at ens tanker flyder frit uden et bestemt mål.
I sangen bruges det til at beskrive en tilstand af forvirring og drømmeri, hvor jeget føler sig tabt i den andens øjne og tanker, der "divaguent sur ma peau" (vandre på min hud). Det er et poetisk ord, der fanger den drømmende og lidt melankolske stemning i sangen.
"Amour Plastique" af den franske popduo VIDEOCLUB føles som at svæve direkte ind i en drømmende forelskelse, hvor grænserne mellem virkelighed og fantasi flyder helt sammen. Sangen åbner med en følelse af at miste fodfæstet: "Dans mon esprit tout divague" (I mit sind vandrer alting vildt) og "Je me perds dans tes yeux" (Jeg fortaber mig i dine øjne). Her er kærligheden altomsluttende og fysisk, men også fyldt med dramatiske billeder. Sangeren kalder sig selv for "Une fleur, une femme dans ton cœur Roméo" (En blomst, en kvinde i dit hjerte, Romeo), hvilket trækker på den klassiske arketype for den stormfulde, næsten umulige romance.
Men under den søde melodi gemmer der sig en overraskende mørk tone, når mørket falder på. Natten bringer tårer og ensomhed med sig: "Je ne pense à toi que quand le jour sombre" (Jeg tænker kun på dig, når dagen går på hæld), mens indre dæmoner vælter frem fra dybet. Bønnen er intens og melodramatisk: "Aime-moi jusqu'à ce que les roses fanent / Que nos âmes sombrent dans les limbes profondes" (Elsk mig, indtil roserne visner / Indtil vores sjæle synker ned i den dybe limbo). Sangen balancerer mellem at være helt opslugt af et andet menneskes blik og at lede forvirret efter svar: "Qui es-tu? Où es-tu?" (Hvem er du? Hvor er du?). Det er fransk synthpop, når det er allermest sværmerisk og uroligt på samme tid.