Nimănui betyder 'ingens' eller 'ingenmands'. Det er et interessant ord, fordi det udtrykker en følelse af at være fuldstændig alene og uden tilhørsforhold.
I sangen synger Irina Rimes: "Tu eşti al tuturor / Eu sunt / Eu sunt a nimănui" (Du er alles / Jeg er / Jeg er ingens). Dette understreger en dyb følelse af isolation og mangel på tilhørsforhold, hvilket gør ordet meget rørende og mindeværdigt i sangens kontekst.
Har du nogensinde følt, at du langsomt forvandler dig til en person, du egentlig ikke kan lide? Det er præcis den følelse, moldovisk-rumænske Irina Rimes smider på bordet her. Hun synger lige ud: „Încep să fiu ca tine / Încep să mă urăsc” (Jeg begynder at blive som dig / Jeg begynder at hade mig selv). Modsætningen er hård. Han er fuld af liv, alle vil have ham („Tu eşti al tuturor” - Du tilhører alle), mens hun føler sig helt fortabt og alene: „Eu sunt a nimănui” (Jeg tilhører ingen). Det er en ærlig erkendelse af et skævt magtforhold, hvor den anden altid har ret, og man selv altid tager fejl.
Midt i al frustrationen kommer der et genialt, næsten trodsigt glimt af selvtillid: „Și mă vor toți bărbații / Dar nu-nțelege nimeni / Eu nu vreau pe niciunul / Te vreau numai pe tine” (Og alle mænd vil have mig / Men ingen forstår det / Jeg vil ikke have nogen af dem / Jeg vil kun have dig). Hun ved godt, hun er fantastisk („eu sunt minunată”), men hun sidder stadig fast i frygten for sig selv og relationen. Det er popmusik med bid i, hvor man lærer en masse gode rumænske vendinger om tvivl, kærlighed og modløshed.