Wunderlich betyder 'mærkelig', 'sælsom' eller 'forunderlig'. Det er et ord, der ikke bruges så ofte i daglig tale, hvilket gør det interessant og mindeværdigt.
I sangen synger AnnenMayKantereit: "Du und ich, wir waren wunderlich" (Du og jeg, vi var mærkelige). Det beskriver parrets unikke og måske lidt aparte forhold, som skilte sig ud fra mængden, især i andres øjne. Det fanger en følelse af at være anderledes sammen, hvilket er et centralt tema i sangen.
Forestil dig morgenen efter et brud, hvor man sidder helt stille og kigger ud i luften. I Barfuß Am Klavier sætter det tyske rockband AnnenMayKantereit ord på netop det øjeblik. Sangeren Henning May sidder bogstaveligt talt med bare tæer ved tangenterne: "Und ich sitz schon wieder / Barfuß am Klavier" (Og jeg sidder igen / Barfodet ved klaveret) og synger kærlighedssange om en ekskæreste. Han tænker tilbage på et forhold, som naboerne nok fandt underligt om natten, men som for de to mest af alt handlede om at være "gemeinsam einsam" (ensomme sammen) i total tavshed. Det er et herligt tysk paradoks, der rammer den der sære tosomhed, hvor man ikke behøver at sige et ord for at føle sig forbundet.
Men stilheden holdt ikke. Konflikten opstod, da den anden part ville vide for meget: "Du wolltest alles wissen / Und das hat mich vertrieben" (Du ville vide alt / Og det drev mig væk). Sangeren retter endda sig selv midt i sætningen og indrømmer kluntet: "Eigentlich dich, du bist nicht länger geblieben" (Faktisk dig, du blev ikke længere). Det er en hudløst ærlig måde at sige, at det var ham selv, der skubbede den anden ud over kanten. Konklusionen er brutal og kort: "Du und ich, wir waren zu wenig" (Du og jeg, vi var for lidt). For at overleve vælger han derfor flyglet frem for kærlighedsdramaet, og sangen efterlader lytteren lige der ved tangenterne med kolde fødder og et ekko af minder.